Den Lokale Cafe

Jeg sidder på min lokale café
Og tænker at lige nu kan alt ske
Måske møder jeg min drømmepige
Eller verden stopper alle krige
 
Bordet er rundt og kaffen stadig varm
De mange bistrolyde laver larm
Men den er dæmpet og jeg slapper af
Jeg skal ikke noget særligt idag
 
 
Min lokale café, får mig til at le
Min lokale café, så jeg alt kan se
 
 
Runde borde
      Med ternede duge
                      Et rød-hvidt farvefænomen
Flotte stole
      Med flettede sæder
                      Og smukke hånddrejede ben
Det er hvad man kan se, på min yndlings-café
 
 
Min lokale café, er det også din?
Min lokale café, dufter af Jasmin
 
 
Jeg ser nogle børn lege på pladsen
Og nyder milde toner fra Jazzen
Jo, der er liv og glæde omkring mig
Kunne jeg bare dele det med dig
 
På min hygge café, bliver vi til to
På din og min café, finder vi lidt ro
 
 
Verdens kaffe
      Med mælk og rørsukker
                      Og lokkende, eksotisk duft
Verdens musik
     Med liflige toner
                      Og munter sang der giver luft
Det får man at høre, på din og min café
 
 
På din og min café, bygger vi en bro
På din og min café, husker vi vor tro
 
 
Nu burde caféen være lukket
Men helt op er uret ikke trukket
Det føles som om tiden står stille
Og jeg igen bliver ganske lille
 
For blandt alle universets kloder
Eller ved mødet med Livets Moder
Hvem kan da i sandhed føle sig stor
Det lille barn et sted i hjertet bor
 
Den lokale café, gi’r ro i verden
Den lokale café, den lindrer smerten

Af JP West, april 2012.